Bogormen

Title: They Both Die at the End
Author: Adam Silvera
Genre: YA, LGBTQ+
Rating: 3/5
# pages: Audiobook ~9hrs
Date read: September, 2022

On September 5, a little after midnight, Death-Cast calls Mateo Torrez and Rufus Emeterio to give them some bad news: They’re going to die today.

Mateo and Rufus are total strangers, but, for different reasons, they’re both looking to make a new friend on their End Day. The good news: There’s an app for that. It’s called the Last Friend, and through it, Rufus and Mateo are about to meet up for one last great adventure—to live a lifetime in a single day.


Of course this is a sad book! With a title like that, how could it not be? And it did make me cry more than once. That said, I wouldn't call it a depressing book. It's a bit like Rogue One - you know they're going to die going into it, so you're prepared, and it's the road it takes to get there that's interesting.

It's a weird concept though - I mean, would I even want to know it was my death day, if I couldn't do anything to avoid it? Sure, it would allow me to say my goodbyes, but it would also make me so terribly anxious, just waiting for it to happen, that I'm not sure I could ever make myself leave the house! And with that in mind, I'm not entirely sure what Adam Silvera was trying to achieve with this book, and wouldn't unreservedly recommend it to others. It seemed kinda pointless in that way.

Very well written though, so I don't regret having read it.

Title: Velkommen til dybet
Author: Short story collection, various authors
Genre: Horror, short stories
Rating: 2/5
# pages: 286
Date read: September, 2022

I'm not usually a fan of short stories, but every once in awhile I'll come across a collection that proves me wrong, so I keep trying. This one wasn't the best I've read, but not the worst either by a long shot. Don't see myself rereading it though, so will probably pass it on after this.

As it hasn't been translated into English, I'll review the individual stories in Danish.

Manden med plasticleen: simpel, men stemningsfuld. NC skriver til et ungt publikum, men gør det godt. 4/5

Bølgen: meh… Ikke ringe, men bare lidt ligegyldig. 2/5

Gamle minder: Underlig og uafsluttet. Interessant twist, men det kom for brat, og forblev uforklaret. Et glimrende eksempel på den type npveller med åben slutning som gør at jeg typisk holder mig fra noveller generelt. 2/5

Sommerfrost: Jeg har brug for en roman-version af den her! Virkelig god og spændende, men det er jo også ekstremt meget nemmere at lave et fascinerende setup når man ikke også skal finde på en passende konklusion :-/ 4/5

Anklaget & Kun en drøm?: Kedelige, desværre. Især den sidste endte jeg med bare at skimme fordi jeg ikke brød mig om skrivestilen. 1/5 til begge

Langt ude i skoven: Ubehagelig og formålsløs. Det virker efterhånden som om de bedste noveller (nok med vilje) kom forrest i bogen. 1/5

Kun edderkopper: spring den over hvis du har bare TENDENS til araknofobi. Yrdk! 2/5

Mærket: Minder mig om det absolut værste kapitel i "Unwind" af Nea Shusterman. Jeg er tankemmelig for den var så kort. 2/5

Anonymt bidrag: Brød mig ikke om skrivestilen og endte med at skimme den. 0/5

Heksejægeren: Havde potentiale men blev for lang og derfor kedelig. 1/5

Jeg fremsætter en erklæring: spændende skrevet og havde været virkelig god, hvis den bare havde haft en ordentlig slutning. (HvorFOR tror så mange at for at være en god (gyser)novelle skal den have en åben slutning?? Det trækker automatisk 2 stjerner fra i min holdning). 3/5

Isolde Klassisk gyser sat i nutiden. Godt skrevet det meste af vejen igennem, men en lidt rodet slutning. 3/5

Backpacker Spøgelseshistorier er et automatisk nej tak herfra. Jeg har endnu ikke oplevet en der fik mig til at synes den var det værd. 2/5

Alt i alt, et gennemsnit på 2/5, hvilket passer meget godt på bogen generelt - den var OK, men ikke mere end det.

Title: Undervejs: Erindringer fra 1940-1972
Author: Dronning Margrethe fortæller til Tom Buk-Swienty
Genre: Memoir, non-fiction
Rating: 4.5/5
# pages: 496
Date read: September, 2022

Hvem var den unge kvinde, som i sørgedragt en frysende kold dag i januar 1972 trådte ud på balkonen på Christiansborg Slot for at blive udråbt til Danmarks næste regent? Det spørgsmål har været omdrejningspunkt for 14 bevægende samtaler mellem Hendes Majestæt Dronning Margrethe og forfatteren Tom Buk-Swienty. Værket udgives i anledning af Dronningens 50-års regeringsjubilæum, men det er ikke regentperioden, der er værkets ærinde. Bogen handler om tiden, før Dronningen blev dronning.

Det er historien om at være barn af Besættelsen, om at vokse op i en familie, der kan føre anerne tilbage til Gorm den Gamle og samtidig er forbundet med Europas store kongehuse. En verden af barnepiger, kammerherrer, adjudanter, kabinetssekretærer, hofchefer og med tre slotte, et jagthus, Kongeskibet Danmark, en pigeskole i København og en kostskole i England som ramme om opvæksten.

Undervejs viser et sansende og videbegærligt ungt menneske, der går til livet med et åbent og nysgerrigt sind, som studerer på universiteter i København, Aarhus, London og Paris, og som forelsker sig i arkæologien og tager på udgravninger under eksotiske himmelstrøg. Før sin 25-års fødselsdag har den kommende dronning været på dannelsesrejser verden rundt og dele af rejsebrevene offentliggøres her for første gang. I bogen udfoldes også historien om den store kærlighed, der begynder, da Prinsessen møder den franske diplomat grev Henri de Monpezat i London.

Under samtalerne har Tom Buk-Swienty leveret hundredvis af spørgsmål, som Dronningen har besvaret med blik for selv de mindste detaljer, altid boblende fortælleglæde, humor, selvironi, men også stor alvor, en gang imellem med tårer i øjnene og til tider med forbavsende bramfrihed.


Interessante vignetter fra Dronning Margrethes liv, hvor man lige så tydeligt kan høre hendes stemme. Tom Buk-Swienty har virkelig forstået at træde i baggrunden, og lade dronningens stemme tone igennem. Kapitlerne er korte, hvilket gør det nemt liiiige at tage et til, så jeg endte med at læse bogen meget hurtigere end jeg havde forventet - dens længde taget i betragtning.

Ligesom mange andre fik jeg ikke det store ud af rejsedagbørgerne, men de var heldigvis nemme at skimme. Jeg var til gengæld glad for de mange billeder og skitser rundt omkring.

Klart en bog jeg er glad for at have læst, og som har bekræftet mit tidligere indtryk af vores dronning som en kvinde med ben i næsen.

... og så er jeg altid glad for at finde en anden Tom Lehrer fan ;-)

Title: A Little Life
Author: Hanya Yanagihara
Genre: Fiction
Rating: 1.5/5
# pages: 796
Date read: September, 2022

When four classmates from a small Massachusetts college move to New York to make their way, they're broke, adrift, and buoyed only by their friendship and ambition. There is kind, handsome Willem, an aspiring actor; JB, a quick-witted, sometimes cruel Brooklyn-born painter seeking entry to the art world; Malcolm, a frustrated architect at a prominent firm; and withdrawn, brilliant, enigmatic Jude, who serves as their center of gravity.


Over the decades, their relationships deepen and darken, tinged by addiction, success, and pride. Yet their greatest challenge, each comes to realize, is Jude himself, by midlife a terrifyingly talented litigator yet an increasingly broken man, his mind and body scarred by an unspeakable childhood, and haunted by what he fears is a degree of trauma that he’ll not only be unable to overcome—but that will define his life forever.


1.5 star, rounded up on goodreads because of the quality of the writing. I pretty much only finished it because I got stubborn, and skimmed much of the last 200 pages.

My issues with the book:

1) Long book is LONG! And there's absolutely no need for it to be as long as it is. It's not boring as such, but definitely not a page turner either, and could definitely have used a more critical editor to whittle it down a bit.

2) The book is needlessly depressing. Yes, I know that horrible things happen to people, but this just seemed excessive. I now know that the author's intention was to write about a person who was broken beyond repair and it's just... a horrible thing to read about. Also, what's her point? That some people are beyond saving, and shouldn't even try? How's that for an uplifting commentary on life?

3) Jude should have been forced into therapy YEARS ago. I do understand that he didn't seek it out himself, but his friends, Harold, Andy... SOMEBODY should have forced him.

Honestly, in the end I couldn't even feel sorry for Jude any longer. It just seemed too unrealistic, too manipulative, too... too much! Other people told me they sobbed through the last few chapters - I was skimming at this point, because I just didn't care. I'd put in enough effort that I wanted to finish the book and learn what happened. But apart from that? Nope, didn't care.

So why still two stars instead of just one? Well, partly because I can't give half-stars here, and partly because any author who can keep me reading through almost 800 pages of writing (even if it did take me several months) obviously has something going for her. But this is definitely one of those books where I do NOT get the hype.

Title: Slaget i Dostor (Skyggefjenden #2)
Author: Claus Holm
Genre: Fantasy
Rating: 4/5
# pages: 405
Date read: September, 2022

Slaget mod Skyggekrigerne er vundet, men tingene er stadig ikke, som de burde i Kejserriget.

Inkvisitionen søger stadig at udslette feerne og har netop udsendt en ny ekspedition – anført af den fanatiske fader Denno – til et fe-rige, der ligger i baroniet Dostor. Her er Kejserinde Anna født og opvokset, og her har der i mange år været en hemmelig fred mellem mennesker og feer.

Inkvisitionen har imidlertid deres grunde til at vælge netop Dostor som mål. I feriget befinder sig en magisk genstand, der ikke må falde i de forkerte hænder. En genstand, som både Inkvisitionen og Skyggefjenden gerne vil have fingrene i.

Alain af Jilead og hans venner, der kun netop er kommet sig ovenpå deres eventyr i Danubris, kastes nu ud i et nyt og hæsblæsende eventyr for at forhindre Skyggefjendens planer.


Fortsættelsen til "Slaget ved Danubris" starter direkte hvor den anden slap, og man bliver med det samme smidt ind i handlingen sammen med Alain og hans venner. Denne gang går turen til Dostor, hvor de skal forsøge at forhinde en unødvendig krig mellem mennesker og feer - men ikke alle spiller med åbne kort, og der er mere til krigen end man lige først tror.

Jeg er normalt ellers ikke til "high fantasy" (jeg er en af de få som synes at Tolkien er ekstremt overrated), men Claus Holm er en af de få forfattere jeg følger fra genre til genre uden forbehold, og det har endnu altid vist sig at være det værd. "Slaget i Dostor" var da heller ingen undtagelse, og da jeg først lige fik tid til at sætte mig ned og komme ordentlig ind i bogen, læste jeg de sidste 300 sider på én dag. Den er let læst og medrivende - svær at lægge fra sig, og perfekt læsning til en sløv søndag!

Dette er tydeligt midterste bog i en trilogi - scenen blev sat i bind 1, og man venter på bind 3 for at få alle trådene bundet pænt sammen. Det er på mange måder en utaknemmelig bog at skrive, men Claus Holm klarer det med bravur, og sørger for at få skrevet en historie, der er både spændende og tilstrækkelig afsluttet, samtidig med at den efterlader nok løse ender til at man sidder og er pænt utålmodig efter, at sidste bind bliver udgivet.

(Modtaget som ARC fra BoD).